Skydebanepuljen 2026 åbner for ansøgninger 1. juli

Snart er det igen muligt at søge støtte fra Skydebanepuljen. Jagtforeninger og andre foreninger af jagttegnsløsere kan fra 1. juli søge tilskud til nye flugtskydebaner eller til renovering og modernisering af eksisterende anlæg. Ansøgningsfristen er den 30. august 2026.

Fotograf: Birgit Nordby

1494

Skydebanepuljen 2026 åbner for ansøgninger 1. juli

Skydebanepuljen 2026 åbner for ansøgninger 1. juli

Article

5527

https://jaegerforbundet.cdn.kontainer.com/cdn-static/2c92cb8f/hsuxfDzmI81b/img-4985.webp?d=19524&w=182&h=182

3

12/06 2026

2205

5010

Jacob Munkholm Jensen

Birgit Nordby

12/06 2026

For mange jagtforeninger er skydebanen et naturligt samlingspunkt og en vigtig forudsætning for, at jægerne kan vedligeholde og udvikle deres skydefærdigheder. Derfor er Skydebanepuljen igen åben for ansøgninger.

Puljen administreres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) og finansieres af jagttegnsmidlerne. Der uddeles i alt 2 millioner kroner hvert andet år til etablering af nye flugtskydeanlæg samt renovering og modernisering af eksisterende flugtskydebaner. Formålet er at sikre gode muligheder for skydetræning og dermed bidrage til at forebygge anskydninger under jagt.

Tilskud til nye anlæg og forbedringer

Skydebanepuljen kan blandt andet yde støtte til:

  • Indkøb og installation af nye kastemaskiner.
  • Opførelse af bygninger til kastemaskiner og tekniske installationer.
  • Støjdæmpende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
  • Nødvendige forundersøgelser som støjrapporter og miljøundersøgelser.
  • Renovering og modernisering af eksisterende flugtskydebaner.


Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 procent af de tilskudsberettigede udgifter, og projektets samlede udgifter skal være på mindst 10.000 kroner for at komme i betragtning. Der kan ikke søges støtte til blandt andet klubhuse, driftsudgifter, våben, ammunition, mobile skydeanlæg eller almindelig vedligeholdelse.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af landsdækkende jagtforeninger samt andre foreninger eller grupper af jagttegnsløsere, der kan dokumentere et organisatorisk grundlag for drift og vedligeholdelse af anlægget. Der ydes ikke støtte til lukkede jagtkonsortier, foreninger med betydelige økonomiske adgangskrav eller skydeanlæg, der drives på kommercielle vilkår med henblik på overskud.

Det er samtidig et krav, at de anlæg, der modtager støtte, er åbne for alle danske jagttegnsløsere. Der må gerne opkræves brugerbetaling, men skydebanerne skal være tilgængelige, og skydebanetiderne skal offentliggøres.

Annonce

Sådan prioriteres ansøgningerne

Hvis der indkommer flere ansøgninger, end der er midler til rådighed, bliver projekterne prioriteret efter et pointsystem. SGAV lægger blandt andet vægt på:

  • Om der er tale om et nyt anlæg eller en udvidelse af eksisterende kapacitet.
  • Hvor stor kapacitetsforøgelse projektet giver.
  • Om projektet omfatter støjreducerende tiltag.
  • Forbedring af standpladser.
  • Nye kastemaskiner.
  • Akustisk udkald eller elektroniske betalingsanlæg.
  • Projektets jagtlige relevans.


Foreninger, der har modtaget støtte fra Skydebanepuljen inden for de seneste tre år, bliver som udgangspunkt nedprioriteret for at sikre en bred geografisk og foreningsmæssig fordeling af midlerne.

Fotograf: Christian Lang Jensen

Fotograf: Christian Lang Jensen

Husk bilagene

For at ansøgningen kan behandles, skal den være fyldestgørende og indeholde alle nødvendige bilag. Det omfatter blandt andet projektbeskrivelse, budget, finansieringsplan, miljøgodkendelse, ejer- eller lejedokumentation, tilbud på arbejdet samt foreningens seneste regnskab. Mangler der dokumentation, vil ansøgningen ikke blive behandlet.

Der skal også udfyldes en erklæring om statsstøtte (de minimis), som er en del af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsfrist er den 30. august

Ansøgninger skal indsendes på SGAV's ansøgningsskema og sendes elektronisk til skydebanepuljen@sgav.dk senest den 30. august 2026 kl. 23.59.

Danmarks Jægerforbund opfordrer alle relevante jagtforeninger til at undersøge mulighederne og søge støtte til projekter, der kan styrke lokale træningsfaciliteter og give endnu bedre muligheder for at vedligeholde jægernes skydefærdigheder.

Du kan hente ansøgningsmaterialet på SGAV's hjemmeside fra 1. juli 2026.

Annonce

Relaterede artikler